Kategorier
Aktier Digitalisering Innovation Vækst

4 spændende aktier 2022 – gode vækstudsigter!

I dette indlæg ser jeg nærmere på 4 spændende aktier 2022 baseret på de enkelte aktiers momentum, vækst og fremtidige udsigter.

Dette er blot mine tanker om de aktier, som jeg finder spændende til 2022 og fremover. Det er kun til inspiration, og det skal ikke betragtes som anbefaling til køb.

4 aktier med gode vækstudsigter

KLA Corporation

KLA Corporation er en amerikansk virksomhed, der er specialiseret i at designe og producere brancheførende udstyr og tjenester, der muliggør innovation i hele elektronikindustrien – herunder særligt fokus på halvlederindustrien (semiconductors).

I tæt samarbejde med globale virksomheder designer og producerer KLAs eksperter systemer til at analysere fremstillingsprocessen på forskellige trin i en halvleders udvikling.

KLA har leveret et afkast på +350% til sine investorer over de seneste 3 år, som grafen viser her ovenfor.

Hvad er udsigten i 2022 og fremover?

KLA Corporation bevæger sig i en industri, der er i hastig vækst, og da virksomheden udvikler førende systemer og tjenester til denne industri, så har KLA gode forudsætninger for at realisere solide vækstrater i 2022 og i fremtiden.

Hvis dette bliver tilfældet, så vil aktiekursen formentlig også følge trop og skabe grobund for gode afkast i fremtiden.

Fortinet Inc

Fortinet er en amerikansk virksomhed, der er specialiseret i leverance af cybersikkerhedsløsninger, support og tjenester til små og mellemstore virksomheder.

Dets produkter omfatter trusselsapparater, firewalls, netværkssikkerhed og dens sikkerhedsplatform, Security Fabric. Virksomhedens indtægter kommer primært fra FortiGuard-sikkerhedsabonnementer og FortiCare teknisk support.

Ved udgangen af ​​2019 udgjorde produkter 37% af omsætningen, og services udgjorde 63% af salget.

Fortinet sælger produkter over hele verden, hvor Nord- og Sydamerika udgjorde 43% af salget i 2019.

Fortniet har leveret et afkast på +370% til sine investorer over de seneste 3 år, som grafen viser her ovenfor.

Hvad er udsigten i 2022 og fremover?

Fortinet leverer løsninger til et marked i hastig vækst, navnligt inden for cybersikkerhed. Da antallet af cyberangreb har været stødt stigende over de senere år er der blevet behov for løsninger til at dæmme op for den udvikling, og her er Fortinet i en stærk position.

Det betyder også, at Fortinet har gode muligheder for fortsat vækst og skabe udvikling i aktiekursen i 2022 og fremover.

Netcompany A/S

Netcompany A/S er en dansk virksomhed med speciale inden for leverance af it-løsninger til store offentlige og private aktører.

De genererer hovedparten af deres omsætning fra det offentlige segment, men servicerer også en lang række private virksomheder inden for forskellige brancher med at digitalisere deres vækstrejse.

Geografisk henter Netcompany størstedelen af deres indtægter fra Danmark.

Netcompany har leveret et afkast på knap 200% til sine investorer over de seneste 3 år, som grafen viser her ovenfor.

Hvad er udsigten i 2022 og fremover?

Netcompany har en førende position i Danmark, når det vedrører it-løsninger til digitalisering i det offentlige og i virksomheder. Behovet for yderligere digitalisering er formentlig kommet for at blive, hvilket vil gavne Netcompanys forretning.

Derfor har virksomheden gode forudsætninger for at skabe vækst og opnå en positiv udvikling i deres aktiekurs i 2022 og fremover.

MIPS AB

MIPS AB er en svensk virksomhed, der er specialiseret i fremstilling af hjelmbaserede sikkerhedsprodukter ud fra en videnskabsbaseret tilgang til produktudvikling.

Virksomheden sælger MIPS Brain Protection System til hjelmprodukter på forbrugermarkedet såsom cykelsport, vintersport, motorcykelsport, ridning, holdsport med videre.

Til erhvervsmæssigt brug sælges MIPS produkter eksempelvis til militæret, politiet og redningstjenester.

MIPS har leveret et afkast på +900% til sine investorer over de seneste 3 år, som grafen viser her ovenfor.

Hvad er udsigten i 2022 og fremover?

MIPS er en frontløber inden for udvikling af hjelmbaserede produkter, der tager udgangspunkt i videnskaben, til mange forskellige sportsgrene – især outdoor.

Da sportsudøvere og relaterede har et øget fokus på sikkerhed, så vil det formentlig også gavne MIPS forretning og position.

MIPS har gode forudsætninger for fortsat at vækste og udvikle deres aktiekurs positivt i 2022 og fremover.

Reklame

NORD er en investeringsplatform til privat investering, pension eller virksomhed.

Du opnår følgende fordele:

  • Lave omkostninger
  • Ingen binding
  • Automatisk investering

Du kan downloade en gratis investeringsplan fra NORD via linket her.

Opsummering

Disse 4 spændende aktier 2022 afspejler nogle områder, der er i hastig vækst.

Virksomhederne har oplevet stærke vækstrater de senere år med fortsat potentiale for vækst i fremtiden, da de tapper ind i nogle aktuelle tendenser såsom digitalisering og cybersikkerhed.

Du finder en oversigt over min portefølje her.

Hvis du har spørgsmål eller feedback, så er du velkommen til at kommentere eller kontakte på mail.

Du kan følge min Linkedin eller Shareville, hvis du ønsker mere inspiration til aktier.

OBS: Dette blogindlæg er kun udarbejdet til inspiration og udgør således ikke anbefaling til køb af de omtalte aktier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.