Kategorier
Aktier Aktiesparekonto Udbytte

Tryg A/S – seneste aktiekøb 2023

I dette indlæg kan du læse mere om mit seneste aktiekøb af forsikringsselskabet Tryg A/S.

Indlægget indeholder reklame for Nordnet, som er en handelsplatform til investering i aktier, investeringsforeninger, ETFer og meget andet.

Du kan oprette en konto hos Nordnet her.

Introduktion til Tryg A/S

Tryg er både Danmarks og Skandinaviens største skadeforsikringsselskab, der forsikrer mere end 5 mio. kunder, både privatpersoner og virksomheder.

Tryg er som Skandinaviens største skadeforsikringsselskab placeret i top 3 i både Danmark, Norge og Sverige.

Virksomheden blev grundlagt i 2002 og har sit hovedkontor med beliggenhed i Ballerup.

Opkøb af andre forsikringsvirksomheder er en del af Trygs strategi, hvor det seneste opkøb blev foretaget af det britiske forsikringsselskab RSA Insurance Group i 2021.

TryghedsGruppen er Trygs største aktionær med en ejerandel på 45% af aktierne.

Derudover er Tryg en del af det ledende danske aktieindeks, C25-indekset, der repræsenterer de største danske børsnoterede virksomheder.

Du kan læse mere om aktien her.

Finansielle nøgletal og udbytte

Tryg har oplevet positiv vækst over de seneste år, hvilket også er illustreret i nedenstående tabel.

Omsætningen er steget 22 milliarder i 2019 til 34 milliarder i 2022, hvilket er en procentmæssig stigning på cirka 55% i perioden.

Det er en positiv omsætningsvækst, hvilket dog ikke helt er afspejlet i virksomhedens overskud, som har været relativt svingende i de respektive år.

Trygs udbyttebetalinger har ligeledes været stigende over årene fra 1,9 milliarder i udlodning i 2019 til 4,1 milliarder i udlodning i 2022, hvilket er en stigning på cirka 115%.

Tryg sigter efter at tilbyde et stabilt og stigende udbytte til sine aktionærer, der udbetales kvartalsvist.

Udbyttet per aktie har dog ikke været stigende de seneste par år grundet store virksomhedsopkøb.

Tryg har en målsætning om at udbetale et udbytte på 60-90% af deres driftsindtjening.

Du finder mere information om Trygs udbytte her.

Hvorfor har jeg valgt at investere i Tryg A/S?

Jeg har valgt at investere i Tryg, da selskabet har leveret stigende og stabil omsætningsvækst med et stærkt fokus på virksomhedsopkøb, der skal vækste Tryg i fremtiden.

Virksomhedens udbytte og målsætning om fremtidige udbyttebetalinger er ligeledes positive, og jeg har forventninger om, at Tryg formår at vækste deres udbytte.

Grundet den lavere beskatning på aktiesparekontoen, så har jeg valgt at tilføje aktien der.

På aktiesparekontoen fratrækkes der ikke udbytteskat direkte af danske aktier, men udregningen foretages i slutningen af året.

Hvis du ønsker at investere i Tryg eller andre aktier, så kan du oprette en konto hos Nordnet her.

Du finder en oversigt over mine aktier her.


Hvis du har spørgsmål eller feedback, så er du velkommen til at kommentere eller kontakte på mail.

Mail: christian@lilleinvestor.dk.

Du er også velkommen til at følge mine løbende opdateringer på Linkedin og Shareville.

OBS: Dette indlæg er udelukkende til inspiration og ikke en anbefaling til køb eller salg af omtalte aktier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *